Rynkebehandling med Botox Vistabel er en effektiv behandling til dig som ønsker at minimere rynker og linjer. Rynker kommer med alderen og kan få dit ansigt til at udstråle stress, vrede, bekymringer eller manglende overskud. De fleste af denne slags rynker kan reduceres markant og i mange tilfælde fjernes helt med Botox Vistabel. Behandlingen gør at huden udglattes og man får et yngre, mildere og et mere friskt udseende.
Botox Vistabel er velegnet til behandling af rynker og linjer i den øvre del af ansigtet:
Men også rynker i den nedre del af ansigtet:
Botox Vistabel er et lægemiddel, som indeholder et type A toxin. Dette toxin kommer fra Clostridium botulinum bakterien. Toxinet fortyndes meget kraftigt, og kan derefter anvendes til at sprøjte ind i udvalgte ansigtsmuskler med den virkning at rynker udglattes og i udvalgte muskelgrupper give et løft, som fx øjenbryn, læbekant og mundvige.
I vores klinik behandler vi med et æstetisk øjemed, og det er vigtigt for os, at ansigtet efter behandling stadig fremtræder levende og med et ungdommeligt udtryk. Vi tilpasser behandlingen efter kundens personlige ønske, og skaber det bedst mulige resultat ud fra dit udseende.
Book Tid Nu |
Konsultation
Du skal i henhold til Sundhedsstyrelsens regler til en første lovpligtig konsultation inden din første behandling med Botox Vistabel hos vores speciallæge. Du vil få en kosmetisk vejledning, og der vil blive lavet en forventningsafstemning mellem hvad du ønsker og dine behov for rynkebehandling og hvordan vi bedst mulig kan hjælpe dig, så det bedst mulige resultat opnås.
Du medgives patientinformation og samtykkeerklæring, som du bedes medbringe på behandlingsdagen.
Loven foreskriver at der skal være minimum 48 timer mellem din konsultation med vores speciallæge inden selve behandlingen kan påbegyndes.
Konsultationen er gratis og uforpligtende. Gå til vores bookingsystem og få en tid allerede nu!
Når du efterfølgende ønsker fornyet behandling, kan du komme direkte til behandling uden forudgående konsultation. Sammen finder vi ud af, hvad det er du forventer af din behandling med Botox Vistabel og hvordan dette imødekommes bedst.
Behandlingen
På behandlingsdagen forventningsafstemmes endnu engang omkring områder du ønsker behandlet. Området som du ønsker behandlet desinficeres og med en ultra tynd nål injiceres Botox Vistabel i aftalte muskelområder. Behandlingen varer omkring 10 min, afhængigt af dine ønsker og hvor mange områder der skal behandles.
Områder vi kan behandle med Botox Vistabel:
Efter behandlingen med Botox Vistabel
Efter de første 3-4 timer efter behandlingen er det vigtigt ikke at massere eller trykke på det område der er behandlet. Desuden frarådes alkohol, varme bade og hård fysisk motion.
Efter en behandling med Botox Vistabel ville du kunne se en virkning i løbet af 2-3 dage og efter 10-14 dage ses den fulde effekt.
Bivirkninger
Ligesom med alle andre medicinske behandlinger kan der forekomme bivirkninger og komplikationer. De hyppigste bivirkninger er ømhed, rødme og hævelse eller et lille blåt mærke ved indstiksstedet, som aftager i løbet af få timer. I sjældne tilfælde kan Botox Vistabel give en forbigående svækkelse af de nærliggende muskler. Men fordi effekten af Botox Vistabel er midlertidig, er også bivirkningerne kortvarige.
Skulle der opstå en komplikation, eller bliver du usikker, så vil du kunne ringe til klinikkens sygeplejersker Sharmin eller Maj og det vil her vurderes, om der er behov for at blive tilset akut af en læge.
Kontrol
Du tilbydes en gratis touch-up / efterkontrol 2 uger efter behandlingen.